Der blev både grint, hygget, svedt og bandet lidt omkring kursusbordene og alle nåede at blive færdige med deres kort og gjort det klart til at pynte.
7 kursister, samme udfordring og 7 meget forskellige resultater, hvilket er netop det der gør denne hobby til noget ganske særligt. Der er ikke noget der er rigtigt eller forkert. Hvis du er glad for det du har lavet, så er det rigtigt og alle 7 kursister havde kun grund til at være glade og stolte over deres resultat.
Med omkring bordet var en kursist, for hvem det var ABSOLUT første gang hun prøvede noget der bare lignede denne hobby. Så kan det altså være en extra udfordring når der står en "lærer" og snakker om at score og distresse, om bonefoldere, scoreboards, tags, crop-a-diles og alt muligt andet der næsten får det til at lyde som en time i Serbokroatisk ;o) men hun gjorde det fantastisk. Kig selv på kursisternes resultat, og se om du kan spotte en førstegangs scrapper. Jeg ville ikke kunne!!
Indlæg af: Lone Krieger