søndag den 3. marts 2013

2 kurser

Den 5. februar afholdt Papirhimlen et "Pyntedåse" kursus (tro mig, det kom der mange sjove og lumre kommentarer om inden aftenen var færdig). Ideen var, at vise, at mange af de emballager som vi til dagligt går og smider ud, rent faktisk kan bruges til den sødeste form for indpakning og forvandles til fantastiske fx. værtindegaver.

Denne aften pyntede alle deltagerne en konservesdåse, som var blevet åbnet i bunden med dåseåbneren fra Tupperware, der skær låget af så der ingen skarpe kanter bliver, og dermed tillader at man efterfølgende kan putte alverdens små ting og sager ind i dåsen og lime den sammen igen. Så pyntes den, og modtageren må så selv finde egen dåseåbner frem og åbne sin gave. Kursisterne fremkom med disse fantastiske kreationer. Stor applaus.


Den 17. februar var der igen kursus, og denne gang skulle deltagerne kaste sig ud i en "Værtindegaveæske" som var en gaveæske med hjemmelavede kort og tags. Det er fantastisk så mange forskellige æsker der kan komme ud af, at sætte en par håndfulde kursister sammen, give dem den samme "opskrift" og så se hvad der kommer ud af, at de selv vælger papir og sætter deres eget præg på tingene. Det blev til nogle fantastisk flotte æsker. Døm selv!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar